|
Stavgang eller "Nordic Walking"  Blandt motionseksperter verden over er det et velkendt faktum, at langrend er en de allermest effektive motionsformer, da langrendsløberen aktiverer stort set alle kroppens muskelgrupper!
Med udviklingen af den nye motionsform, stavgang eller Nordic Walking, kan man roligt sige, at langrendssporten nu er blevet gjort tilgængelig for alle os, der ikke har umiddelbar adgang til skiføre!
Stavgang er i princippet en gammel ide, idet skiløbere i mange år har gået en form for stavgang uden for skisæsonen for at holde formen ved lige. Men i slutningen af 1990 fik nogle folk i Finland den glimrende ide at forfine motionsformen og gøre den tilgængelig for alle.
Og man må sige, at dette projekt er lykkedes til fulde: I dag går mere end 500.000 finner regelmæssigt stavgang, og i Sverige sørger ca. 200.000 stavgængere for, at denne motionsform efter bare 4 år indtager en flot 9. plads på listen over de mest populære fritidsaktiviteter.
I disse år vokser stavgang nærmest eksplosivt i mange lande og er nu også ved for alvor at vinde indpas i Danmark.
Gang er menneskets grundmotion Set ud fra et helbredsmæssigt synspunkt går mennesker i dag alt for lidt og med for ringe effekt. Der er dog forskel på, hvordan man går.
Det specielle ved stavgang er, at det giver den normale gang en ekstra dimension, en bedre kropsholdning, samtidig med at man belaster kroppen mere alsidigt.
Stavgang træner både bevægelighed, styrke og udholdenhed og er samtidigt skånsom mod kroppen; hofter, knæ og ankler belastes mindre.
Stavgang passer til alle aldersgrupper - du går i det tempo, der passer til dig. For dig, som er lidt ældre, giver stavene større sikkerhed, eftersom du får fire støttepunkter i stedet for to, hvilket især er en fordel, når underlaget er glat. Stavgang kan med fordel udøves i grupper og giver en god træningseffekt allerede i "samtaletempo". Man opnår en god kropsholdning, idet man retter sig op og skyder brystet frem.
Stavgang som fedtforbrænding En af de fantastiske ting ved stavgang er, at man aktiverer langt flere muskler end ved fx alm. gang, løb og cykling. Men da alle disse muskler belastes jævnt, bliver man ikke anstrengt i samme grad som ved de mere ensidige motionsformer. Man føler med andre ord ikke, at man træner særligt effektivt. Men det gør man!
Intensitetsmæssigt kan stavgang sammenlignes med jogging (8 km/t) og moderat cykling (22 km/t).
Under selve aktiviteten stiger kroppens energibehov og dermed forbrændingen af kulhydrater og fedt, hvilket selvfølgelig er en god ting. Men det virkelig interessante her er hvileforbrændingen, dvs. den forbrænding der finder sted i det næste døgn eller mere, efter at man har motioneret. I denne periode genopbygges de brugte muskler, og da stavgang som nævnt involverer næsten alle kroppens muskler, betyder det, at hvileforbrændingen stiger med op til 15-20% - afhængig af træningsmængde, alder, køn og fysisk form. Man forbrænder altså fedt i mange timer uden at røre en finger!
Det skal dog siges, at denne proces ikke umiddelbart og automatisk medfører et stort vægttab. Men man kommer til at se betydeligt slankere ud!
Det skyldes, at kroppen bruger hvileperioden til at genopbygge og forøge ("overkompensere") den brugte muskelmasse. Og muskelvæv vejer ca. det dobbelte af fedtvæv! Men samtidig med at man får større muskelmasse, bliver man fastere, og man opnår efterhånden en fin balance mellem, hvad man spiser og hvad man forbruger.
Eksempel: Gennem en periode har man forbrændt 4 liter fedtvæv, og i samme periode har kroppen genopbygget ("overkompenseret") 2 liter muskelvæv: Kroppens vægt er stort set uændret, men fylder betydeligt mindre!
Hvad er stavgang ellers godt for? Stavgang
- er storartet for dem, som vil motionere men ikke ønsker at dyrke løb eller gymnastik;
- er perfekt for dem, der vil tabe sig, da forbrændingen forøges med op til 40% i forhold til almindelig gang;
- har vist sig at tiltale de mennesker, som tidligere ikke har haft ønske om at motionere;
- opleves som en afkoblende motionsaktivitet, som påvirker humøret positivt;
- er godt for dem, som ønsker at udøve fysisk aktivitet, der involverer hele kroppen;
- giver aktivitet i overkroppens muskler, samtidigt med at leddene i knæ, hofter og ankler aflastes; især trænes ryg-, og skuldermuskulaturen samt overarmenes bagside (triceps);
- er storartet for osteoporose-patienter, da vibrationerne fra stavene styrker skelettet;
Hvordan gør jeg?
Begynd med at rette ryggen og gå fremad i rask tempo. Fødderne vender fremad, kroppen hælder en smule fremover, og blikket er rettet lige frem. Du skal hele tiden have jordkontakt med mindst én fod. Slap af i skulderne. Stavene holdes ind til kroppen. Hånden er spændt fast i handsken og holdes let åben, så staven kan svinge frit frem og tilbage. Formålet med stavene er at presse overkroppen fremad, hvorved kropsvægten fordeles mere jævnt, end når man går uden stave, og skridtene bliver lettere og længere. Bliv ved med at presse på med staven, til hånden er bag kroppens midterlinje. Ved hjælp af stavene får man en god rytme i sin gang og en afslappet kropsholdning. Sving armene frem og tilbage, og lad stavene følge med. Under hele bevægelsen skal stavene holdes skråt bagud. Staven må ikke sættes i jorden længere fremme end ved hælen på den forreste fod.
Gå med diagonalteknik, ikke pasgang. Det er vigtigt, at hele armen arbejder; derfor skal armen primært svinge i skulderen - ikke i albuen.
For at vælge den korrekte stavlængde kan man som udgangspunkt gange sin højde med 0,66. Denne beregningsmodel er kun vejledende, da vi mennesker er skruet meget forskelligt sammen med hensyn til længde på overkrop / underkrop / benlængde. Den eneste rigtige måde - for at ramme præcis den korrekte stavlængde - er at prøve udstyret rent fysisk og stille sig med hænderne i stavhandsken. Sørg for at have de sko på, du bruger til stavgang. Sæt da hånden ind i stavens handske (manchet), og kontrollér, at vinklen i albuen er ca. 100°, når overarm og stav står lodret. Hånden skal altså være lidt lavere end albuen. Hvis vinklen i albuen er 90° (dvs. underarmen er vandret), har det vist sig, at der ikke er "plads" til, at armen kan passere bagud og forbi hoften, uden at man vrikker i hofterne. Dette kan på sigt give problemer i skuldre og/eller hofter.
Lider man af "tennisalbue", fibromyalgi, seneskedehindebetændelse eller gigt, og man får ondt i arme/skuldre af at gå, kan man eksperimentere med en endnu kortere stav hhv. en stav med affjedring.
Staven  Da man som nævnt ikke holder om selve staven, når man går stavgang, er den altafgørende egenskab ved staven den brede håndrem eller 'handske', så hånden hviler behageligt. En stav med almindelig, smal skirem er uanvendelig til stavgang.
Selve staven kan være fremstillet af forskellige materialer såsom aluminium, stål og komposit. Hvad man foretrækker hér er en smagssag, men generelt er metalstave billigere end kompositstave.
Stavene fås i fast længde (i intervaller a 5 cm) eller som teleskopstave. Desuden fås stave med indbygget affjedring til folk med følsomme arme/skuldre. Endelig fås specielle stave til rulleskøjteløb.
Det anbefales, at stavgang udøves på blødt underlag (jord, grus, græs), da staven, som er forsynet med en hårdmetalspids, således får maksimalt 'bid' i jorden. Herved kan man presse hårdere og anvende flere forskellige gangteknikker og dermed træne flere forskellige muskelgrupper.
De fleste stave leveres dog også med en montérbar gummifod ('asfaltpote'). Denne påsættes, hvis man er nødt til at gå på hårdt underlag (fortov, asfalt).
Kjeld Hansen
Stavgangsinstruktur
kjeld@interhockey.dk
|
Stavgang
